Eksamensforberedelse // Update 1

Eksamensforberedelse_1Lige nu sidder jeg og gør et desperat forsøg på at komme i bedre humør med sangen “Happy” af Pharrell Williams. Min dag lagde nemlig ud med, at jeg kom alt for sent op – på vej fra bussen og mod min skole fik jeg så næseblod – og i dansk-lektionen som jeg lige har haft sad jeg endnu engang alene – nu er dagens lektion så kommet, hvor vi kan forberede os til KULT-eksamen (KULT = historie, religion og samfundsfag slået sammen). Det er hårdt at skulle igennem 10 bilag samt finde selvfundet materiale og så samtidig skulle holde sig indenfor de 2-3 sider vi har til rådighed når det kommer til selve den synopsis der skal udarbejdes. Lige nu er jeg igennem cirka halvdelen af bilagene – jeg vil tage udgangspunkt i dem og så supplere med noget selvfundet materiale. Ellers har jeg absolut ingen plan over denne eksamen – men helt ærligt, så synes jeg også en måned er meget mere end rigeligt! jeg kunne snildt have nøjes med en enkelt uge, for jeg er enormt dårlig til at udnytte den tid vi har til rådighed her på skolen, desværre.

Nogen der kan anbefale en god og meget glad sang?

“I hear symphonies in my head”

I dag, ja igen i dag, har jeg valgt at blive siddende på min skole selvom jeg har fået fri. Men i går skulle jeg aflevere en engelsk-aflevering og det fik jeg ikke gjort, det er ret skidt. Så jeg tænkte, at jeg ville lave den her på skolen, printe den ud og aflevere den på kontoret i morgen, så jeg kan få fjernet mit fravær. Nå, men nu til sagen…

Imens jeg sidder her og alligevel ikke får lavet det jeg burde, så lytter jeg til lidt Spotify. Det er tusind år siden jeg sidst brugte det – jeg er nemlig en af de få unge der stadig lytter til den klassiske radio. Men altså, her på Spotify valgte jeg bare at starte den obligatoriske liste Top Lists, og her faldt jeg over en helt ny sang – den er i hvert fald ny for mit vedkommende. Faktisk er sangen blandt top ti, dog på tiende pladsen lige pt.

Sangen hedder Trumpets og udføres af Jason Derulo.

Nok er teksten en smule fræk, men den har en god rytme og man kan hurtigt komme til at synge med på den helt automatisk. Trumpets skal i hvert fald nok blive et hit hos mig.

Har i hørt den? Og hvad synes i om den?